Download Stikordsreferat af open space om ODIS for virksomheder.pdf

Contents : Stikordsreferat fra Open Space-sessionen med temaet Virksomheder under ODISworkshoppen den 24. juni 2009 Sp rgsm l: Hvad kan virksomheder/iv rks ttere egentlig bruge offentlige data til Man ved ikke hvad man kan bruge data til f r man har adgang til data. Man kan bruge data til at forbedre datakvalitet - dette kan automatiseres fx virksomhedsnavn adresse m.v. Man kan ogs bruge det til matematiske modeller. Det kan v re centreret om hus eller person. Hvad ved vi om et hus eller en person. N rkontakt med data er n dvendig. Banker er interesseret i at f mere information om huset og personen. 100x100 Net bor personen i Hellerup og g r i vindjakke s er der st rre sandsynlighed for at personen betaler penge tilbage. Generelt bliver eksisterende information ikke brugt godt nok. Det koster penge. Ej heller bankdata bliver udnyttet godt nok. nske om data til frigivelse: rsregnskabsdata NemKonto. Dansk Sprogn vns ordbog. At sl op her burde v re gratis. Ogs fx kort fra Kulturarvsstyrelsen fra 18xx. Der er ingen grund til at det skal koste penge. N r man frigiver data b r man ogs se p CO2. Hvor meget str m bruger man. (Skal holdes op mod positive p virkninger som mindre papir til retskrivningsordb ger m.m.) CVR tilbyder/skal tilbyde CVR-dumps Et problem kan v re at jo mere succes jo mere koster det. Hvor hurtigt skal det lanceres Det giver ikke mening at offentlige myndigheder fakturerer offentlige myndigheder. Parallel indf relse af e-mail i DR har betydet at der kommer mange flere henvendelser (der er ikke l ngere omkostnings- eller frim rkefilter) Det er vigtigt at en service er der hele tiden. Man kan ikke have at det offentlige stiller data til r dighed 1 r og derefter oph rer med at stille data til r dighed. Der skal ogs v re nogle regler om Service Level. Samtidig med at data offentligg res skal der v re et tilg ngeligheds-m rkat. M vi bruge de data og angivelse af hvad man m bruge data til. Et eksempel er Findvej.dk hvor der vises Smileys vedr rende f devarevirksomheder. Her bliver hentet data fra CVR. Men det er et lotteri om man kan f lov at bruge data. Det kan v re helt anderledes i Arbejdsmarkedstilsynet. Det kan v re at de ikke m videregive data fra CVR. Selvom en anden myndighed m . Det afh nger alene af aftalen med CVR. Det kunne v re at man ville bruge ejendomsregistret til at videregive data om ejendomme med str tag. Her kan der v re regler om at s dan information kun m bruges til analyseform l men ikke m bruges til at undlade forsikring eller andre ting. Der er forskel p om en offentlig myndighed frigiver information i en brochure eller p en Web-site. Det kan v re at hvis det bliver udstillet som en service hvor den offentlige myndighed ikke har kontrol med hvordan det kan blive brugt at der s er nogen der kan udl gge data s ledes at den offentlige myndighed virker komplet inkompetent. Generelt forventes det at offentlige myndigheder gerne vil stille data til r dighed men de vil ogs gerne v re sikre p hvordan data bliver brugt. Den holdning skal man m ske g re op med . Det er vigtigt at det bliver deployet i en Cloud. Dette g r at man b de kan skalere op og ned. Mapicture har erfaring med at s tte en Cloud op. Det tager kun 15 minutter at lave en Windows PC i Amazon Cloud. Forslag om at Staten skal have sin egen private Cloud. Der var flere som udtalte (bl.a. CSC) som sagde at Staten ikke m have data udenfor Danmark. Dette blev af andre modereret til ikke udenfor Europa. Sp rgsm let var s om Amazon kunne garantere at det blev i Europa. En sagde at det var juristernes problem. Det vigtigste er at der var tilgang til data. Initielt er det ikke vigtigt om data er i Excel XML eller som kommasepareret fil. Senere vil det v re dejligt at man kunne f det struktureret men vigtigst er at en offentlig myndighed ikke m fjerne data eller services igen. For det ville g re det sv rt for de virksomheder som udvikler l sninger at kunne levere l sninger. S de offentlige myndigheder burde garantere at data og services vil vedblive at v re der. Sp rgsm let er om nogle ville kunne bruge udtr k negativt eller forkert. Hvad hvis personer som lavede paragraf 20 sp rgsm l s en mulighed for at komme p top 5 og s ledes ville stille flere sp rgsm l blot fordi der i en evt. l sning ville v re statistik herp . Der vil ske en naturlig udvikling s ledes at det offentlige bliver vant til at l gge data ud. At TV vil interessere sig for brug af data. Det skal mere betragtes som en naturlig opdragelse og ikke en bekymring. Politikere burde v re interesseret. Politikere vil stadig v re motiveret af de gode historier. M ske skulle man hj lpe med at lave nogle gode historier. M ske skulle man lave en Offentlig Web Cloud. Det kunne beskrives som at vi som offentlig myndighed har ikke lagt energi i disse data. De er tilg ngelige. Det burde v re en

INFO HASH : bb9b8eb5781b299bdee4ddb39b01219606a3a630

Download now

File Size: 11.9 kb